Ugens løber uge 9 er Josefine Amalie Hertzberg

Skrevet af Siw Wahl

Ugens løber er i denne uge Josefine på 23 fra Valby, der løber med i YOU RUN for andet år i træk. Hun har valgt at løbe for en sag og organisation, der betyder meget for hende, og hun løber for at udbrede kendskabet til organisationen, da den har hjulpet henne gennem en svær tid.

Josefine samler ind til Hortonforeningen, der er Danmarks patientforening for hovedpineramte. Hun har selv lidt af hovedpine i mange år, og derfor står sagen og foreningen hende meget nær. »Jeg synes Hortonforeningens arbejde er vildt vigtigt, også fordi jeg har selv stået i en situation, hvor jeg havde brug for hjælp, og der var de der for mig.«

Foreningen gjorde en stor forskel i Josefines liv, og det fortæller hun også om på sin indsamlingsside »Jeg lyver ikke, når jeg siger, at denne forening har reddet mit liv.« Derfor er Josefine nu selv frivillig for foreningen og hjælper andre hovedpineramte med deres sygdom. Sygdommen er netop vigtig at sætte fokus på, fordi den i den grad kan mærkes, selvom den ikke er synlig.

Løber med venner og familie

»Jeg havde en rigtig god oplevelse til YOU RUN sidste år. Søde mennesker og rigtig hyggelig stemning. Man kunne virkelig se, at der foregik noget på pladsen, også selvom man ikke var en del af løbet,« siger Josefine. I år har hun både venner og familie med til at støtte hende og løbe sammen med hende.

Det er ikke kun et løb for dem men et socialt event, som de sidste år fejrede med at spise sammen bagefter. Sidste år gik Josefine sidste år 5 km-ruten, men det er i år blevet opgraderet til, at hun skal løbe 10 km-ruten. Og i år er det ikke kun Josefine, hendes søster og to gode veninder løber også med. At have venner og familie med betyder meget for Josefine, »De viser at de støtter mig og støtter min sag, og det er fedt,« siger hun.

Josefine har sat et mål om at samle 5000kr ind, og hun er godt i gang. I skrivende stund har hun samlet 30% af sit mål ind, og hun skal nok nå i mål. Josefine bruger sit netværk på de sociale medier til at fortælle om sin indsamling og siger, at selvom folk ikke donerer, er det også vigtigt, at de bare læser historien. At fortælle den personlige historie er også hendes bedste råd til andre indsamlere.

»Fortæl din egen historie og bare vær åben omkring det« siger hun. Hendes erfaring er, at jo mere man fortæller og åbner op, jo mere vil folk give. I sin indsamling skriver Josefine også at »Hver en krone tæller, og jeg vil knuselske og være evig taknemmelig for hver og en der donerer.« Hjælp Josefine i mål på hendes indsamlingsside her.

Du kan starte din egen indsamling ved at tilmelde dig YOU RUN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *